For at kunne forbinde til din Saphe One+, skal du have Saphe Link installeret på din telefon.
På iPhone kan du hente den i App Store, og på Android kan du hente den i Play Butikken.
Oprettelse af bruger og forbindelse til Saphe One+
- Åbn Saphe Link-appen og vælg at fortsætte med e-mail, Google eller Apple.
- Følg den korte guide i appen, som hjælper dig med at give de nødvendige tilladelser, så appen fungerer som den skal.
- Til sidst bliver du spurgt, om du vil parre en Saphe-enhed med Saphe Link-appen. Tryk Ja for at forbinde din Saphe One+.
- Herefter åbnes Enheder i Saphe Link appen.
- Tryk på Saphe One+, så enheden bliver flyttet til Parrede enheder.
Din Saphe One+ vil nu blive vist med en grøn cirkel til venstre for navnet – det betyder, at den er korrekt forbundet.
Opsætning af lyd og alarmer
Når du har installeret Saphe Link appen, kan du tilpasse Lyd og Alarmer, så de passer til dine ønsker.
- Åbn Saphe Link appen
- Tryk på de tre vandrette streger øverst i højre hjørne for at åbne menuen
- Vælg Lyd og Alarmer
Her kan du lave individuelle indstillinger for hver alarmtype, så det passer til dine behov.
Du kan også vælge at slå en alarm helt fra, hvis du ikke ønsker at modtage den.
Hvilken OS-version understøtter Saphe Link Appen?
Hos Saphe arbejder vi løbende på at sikre, at vores produkter og tjenester er opdaterede. For at kunne fokusere på at tilføje nye funktioner og forbedre Saphe Link-appen, har vi valgt at stoppe supporten af ældre softwareversioner. På den måde kan vi give den bedste oplevelse til vores brugere.
Hvis du ikke kan opdatere din enhed til en understøttet OS-version, kan du stadig bruge Saphe Link-appen. Vær dog opmærksom på, at du i så fald ikke får glæde af nye opdateringer og funktioner.
For at få adgang til fremtidige opdateringer og forbedringer i Saphe Link-appen, skal din enhed være opdateret til følgende versioner eller nyere:
iOS:
Din Apple-enhed skal være opdateret til iOS 16 eller nyere.
Android:
Din Android-enhed skal være opdateret til Android 8 eller nyere.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.