Velkommen om bord! Du er nu en del af Nordens største trafikfællesskab - lad os få dig godt op at køre 🚗
Denne guide tager dig igennem opsætningen fra ende til anden, så du er klar til at melde og modtage alarmer på under 15 minutter.
Det skal du bruge:
- Din telefon med internetadgang ✅
- Din Saphe T i opladet tilstand ✅
- Bluetooth og lokation slået til på telefonen ✅
- En betalingsmetode klar til når du skal oprette abonnement ✅
STEP 1
Download og installér Saphe Link
Saphe Link er appen, der forbinder dig med din Saphe T og resten af fællesskabet.
Scan QR-koden i låget af Saphe T-kassen eller klik på ikonerne nedenfor for at downloade og installere appen.
Opret en bruger eller log ind
- Åbn Saphe Link-appen
- Vælg mellem Google, Apple eller email
- Vælger du Google eller Apple, bliver du automatisk logget ind med den email, der er knyttet til kontoen
Har du allerede oprettet en Saphe-konto, logger du bare ind med den metode, du plejer.
Første gang du åbner appen, beder den dig tage stilling til et par ting. Det tager kun et øjeblik.
Cookies og markedsføring
Vi bruger cookies for at kunne levere og forbedre vores service. Markedsføring handler om, hvad du gerne vil høre fra os - eksempelvis om du vil modtage en månedlig fællesskabsorientering. Du kan du altid ændre markedsføringstilladelse igen senere.
Tilladelser i appen
Følg det indbyggede flow for at give appen adgang til det, den skal bruge:
🔵 Bluetooth forbinder din Saphe T med telefonen
🔔 Notifikationer gør, at du kan modtage alarmer
📍 Lokation gør, at alarmerne er relevante for dér, hvor du kører
Lokation bør stå til tillad "Altid", så vi kan give dig rettidige advarsler - også når appen ikke er åben. Det vil sige, at du bare sætter dig ind i bilen og så er Saphe klar til at køre med dig.
Du kan også vælge "Tillad ved brug" i stedet. Så skal du bare huske at åbne appen, når du sætter dig i bilen, og lade den være åben, mens du kører. Appen vil jævnligt bede om at tilladelsen ændres til "Altid".
STEP 2
Tilslut din Saphe T til appen
Du skal nu have parret din Saphe link-app med din Saphe T. Tag Saphe T ud af opladeren og tænd den på den lille knap på siden.
- I Saphe Link-appen klikker du på Menu
- Vælg Enheder
- Appen søger efter din Saphe T via Bluetooth
- Når din Saphe T vises i listen, trykker du på den for at oprette forbindelsen
STEP 3
Opret abonnement
Nu er din Saphe T parret og appen guider dig videre til at oprette et Premium+ abonnement.
Har du købt en Saphe T med 6 måneders abonnement inkluderet, har du enten en digital voucher eller en fysisk voucher i kassen. Følg det flow nedenfor, der passer til dig.
Bemærk: selv om 6 måneders abonnement er inkluderet, bliver du bedt om at vælge betalingsfrekvens og indtaste betalingsoplysninger. Der trækkes ingen betaling, før de 6 måneder er udløbet.
Vi anbefaler årlig eller halvårlig betaling.
Digital voucher
Dine 6 måneders abonnement ligger allerede klar på enheden. Du skal blot følge guiden i appen for at fuldføre aktiveringen.
- Tryk Fuldfør aktivering
- Vælg betalingsfrekvens og betalingsmetode, og gennemfør købet
Fysisk voucher
Har du en rød voucher i kassen, skal du bruge koden på den. Når enheden er parret siger den, at den mangler abonnement. Klik Køb abonnement og følg guiden:
- Vælg Lås enhed op
- Find din Saphe T og tryk Lås enhed op
- Indtaste koden fra din voucher og tryk Indløs
- Vælg betalingsfrekvens og betalingsmetode, og gennemfør købet
STEP 4
Klar til første tur
Tillykke! Din Saphe T er nu tilsluttet og klar til brug 👏
I den kommende tid får du et par emails og beskeder i appen. De byder dig velkommen og lærer dig blandt andet om alarmtyper og hvordan du indberetter dem. Tag dig gerne tid til at læse dem. Det er den hurtigste vej til at få mest muligt ud af din Saphe T fra dag ét.
Monter din Saphe T i bilen
Din Saphe T leveres med to holdere med vinkler på 65 eller 80 grader.
- Rengør overfladen, hvor du vil placere din Saphe T
- Fjern plastikfilmen på holderen. Husk at fjerne plastikfilmen fra både magneten og tapen
- Placer holderen
- Monter din Saphe T på magneten på holderen
Tip: Vælg en placering, hvor du kan se din Saphe T, når du kigger ud af forruden.
Nu er du klar til at køre 🚗 Din enhed holder øje sammen med resten af fællesskabet, så du kan holde fokus på vejen 🙏
Hvis noget driller: Du kan chatte med os direkte i appen og her på Help Center. Klik på ikonet i højre hjørne for at starte chatten. Vi er altid klar til at hjælpe :)
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.